Handelsbetingelser

Forretningsbetingelser for Møbelkæden

Cvr. 10548837

MØBELKÆDEN
Forening med begrænset ansvar

Damgårdvej 9, 5500 Middelfart

post@moebelkaeden.dk
+45 6340 7014

Varebestilling

Varer fra Møbelkædens sortiment kan bestilles i vores internetbutik på adressen www.møbelkæden.dk.

Du er også velkommen til at ringe til os på telefon +45 6340 7014 og afgive din ordre eller få en snak med vores kompetente og uddannede personale.

Priser

Alle priser på www.møbelkæden.dk angives inklusiv 25 % moms samt inklusiv eventuelle afgifter i henhold til gældende dansk lovgivning. Priserne er dagspriser.

Vi tager forbehold for fejl.

Fragt og levering

Forsendelsesgebyret gælder for varer, der leveres indenfor Danmarks grænser (eksklusiv Grønland og Færøerne).

Forsendelsesgebyrets størrelse vil altid fremgå i indkøbskurven samt af ordrebekræftelsen.

Fragtomkostningerne til forsendelser udenfor Danmarks grænser beregnes på bagrund af pakkens vægt og hvortil den skal sendes. Du vil som kunde altid blive informeret om dette ændrede fragtbegyr.

Lagervarer afsendes med møbelkæde levering fra vores lager inden for 3 dage efter bestillingen har fundet sted.

Er varen ikke på lager vil du blive kontaktet af nærmeste Møbelkædebutik omkring leveringstiden.

Vi leverer gerne til adresser i udlandet. Forsendelsesgebyret beregnes efter destination samt forsendelsens vægt og volumen.

Betaling

Betaling kan ske med Dankort eller kreditkort i forbindelse med bestilling af varen.

Vi bruger SSL (Secure Socket Layer) i vores betalingssystem. Dermed er du optimalt sikret, idet der ikke er selvrisiko i forbindelse med evt. misbrug af dit kort.

Dine betalingskort-oplysninger sendes krypteret (SSL), så kun Nets kan læse dem.

Der opkræves ikke transaktionsgebyr ved betaling hos Møbelkæden. Vi modtager følgende kort: Visa/Dankort, Visa Electron og Mastercard.

BEMÆRK: Ved betaling i en af vores forretninger kan der kun betales med Dankort eller kontant.

Reklamation

Har du som privatperson købt en vare hos Møbelkæden, yder vi 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Som kunde kan du derfor i op til 24 måneder fra købsdatoen klage over en fejl eller mangel ved produktet.

Det er en betingelse, at den pågældende fejl eller mangel ikke er en følge af fejlagtig brug eller betjening af varen i strid med medfølgende manualer eller almindelig sund fornuft eller af, at varen har været udsat for fysisk overlast eller anden skadevoldende behandling. Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter at du har konstateret fejlen/manglen.

Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du sende reklamationen til:

Den Møbelkædebutik som har leveret varen eller den Møbelkædebutik, hvor varen er afhentet. Har du handlet via vores webshop skal varerne sendes til:

 

MØBELKÆDEN

Damgårdvej 9

5500 Middelfart

 

Du skal vedlægge en kopi af købsfakturaen samt en udførlig beskrivelse af, hvori du mener manglen eller fejlen består. Vedlæg evt. mobilbilleder.

Er manglen omfattet af din reklamationsret er du berettiget til at få manglen afhjulpet, få varen ombyttet, få et afslag i prisen eller ophæve købet.

Løsningen afhænger af den konkrete situation herunder de omkostninger, der for Møbelkæden er forbundet med de mulige alternative løsninger af problemet.

Fortrydelsesret

Når du som privatperson køber en vare på www.møbelkæden.dk har du som hovedregel 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag du:

1) har modtaget din vare.

2) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

3) får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail, tlf. eller lignende. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Varens stand når du sender den tilbage:

Hvis du returnerer en vare skal den leveres tilbage i original emballage, og i en stand, så den kan videresælges til fuld pris.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.

Ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal kunden dække fragtomkostningen ved returnering.

Varer der returneres uden korrekt frankering eller pr. efterkrav vil blive nægtet modtaget.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder) uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, med mindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

I så fald er det vigtigt at du husker at medsende bankoplysninger, når du returnerer varen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal du sende varen til:

MØBELKÆDEN

Damgårdvej 9

5500 Middelfart

Lovpligtige oplysninger

Aftale om køb på www.møbelkæden.dk anses som indgået, når køber har gennemført sidste accept af købet enten ved at bekræfte betaling via Dankort/kreditkort. Frem til disse faser i købsprocessen kan bestillingen rettes eller annulleres ved at klikke ”Ret ordren” eller lukke websiden.

Aftale om køb kan alene indgås på dansk.

Salg til erhvervsdrivende

Ovennævnte forretningsbetingelser gælder også ved salg til erhvervsdrivende bortset fra følgende afvigelser:

Reklamationsret ved salg til erhvervsdrivende

Producenternes individuelle garanti- og reklamationsvilkår videregives til køber.

Der ydes som minimum 1 års reklamationsret at regne fra oprindelig fakturadato.

Ombytning eller afhjælpning af en mangel medfører ikke fornyet reklamationsret i 1 år frem. Omkostningen afholdes af kunden, indtil det godtgøres, at der er tale om en mangel, og at vi betaler den rimelige fragtomkostning.

Fortrydelsesret ved salg til erhvervsdrivende

Der gælder ikke fortrydelsesret ved salg til erhvervsdrivende. Returnering af varer kan alene ske efter forudgående aftale, og Møbelkæden forbeholder sig retten til at opkræve et gebyr til dækning af omkostninger ved håndtering af returvarer.

Ejendomsforbehold ved salg til erhvervsdrivende

Varer solgt på kredit forbliver Møbelkædens ejendom indtil fuld betaling i henhold til den indgåede købsaftale har fundet sted. Efter aftalt forfaldsdato beregnes 2 % renter pr. måned fra forfaldsdatoen og indtil betaling finder sted.

Cookies

En cookie er en lille datafil med information om et brugerbesøg på en given webadresse. Den registreres hos brugeren selv. På den måde kan brugeren genkendes på websiden ved næste besøg.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på websitet, eksempelvis brugernavn til log-in på et websted. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer.

En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer.

Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”session cookies”. Disse holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt i netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren.

Den anden type cookie kaldes ”permanent cookie” og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores hjemmeside.

På www.møbelkæden.dk anvendes cookies med det formål at optimere websiden og dets funktionalitet. Dermed gøres besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen:

”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”.

Logstatistik

Logstatistik bruges på www.møbelkæden.dk og betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

På www.møbelkæden.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet.

Dine personlige oplysninger

For at du kan indgå en online aftale med www.møbelkæden.dk skal du registrere med følgende personlige oplysninger:

• Navn

• Adresse

• Telefonnummer

• E-mail adresse

Oplysninger afgivet til Møbelkæden videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Oplysningerne opbevares i fem år, hvorefter de slettes.

Vi foretager alene registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Ledelsen for Møbelkæden har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Som registreret hos Møbelkæden har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.

Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig, jævnfør Persondataloven.

Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Møbelkæden via e-mail til post@moebelkaeden.dk. Den dataansvarlige hos Møbelkæden er direktør Lene Witt Johansen.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til (Kædekontoret, 6340 7014). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. http://www.xn--mbelk-vua.dk/handelsbetingelser.

Se mere om, hvordan du klager til forbrugerklagenævnet på www.forbrug.dk

Forbrugerklagenævnet: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

 

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Enwebshop.dk
Fax: XXXX XXXX
E-mail: xxxx@xxxx.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

________________________________________________________________________________________________________

Bestilt den: ______________________________ Modtaget den: __________________________

Forbrugerensnavn:______________________________________

 

Forbrugerens adresse: ____________________________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift
(kun hvis formularens meddeles på papir): ____________________________________________________________________________________

Dato: __________________________